Vellykket besøg fra Vietnam og Tanzania

 
Publiceret: 19. nov. 2010

NGO-Forums fælleskampagne, Verdens Bedste Nyheder, satte fokus på at udviklingsbistand nytter. ADDAs bidrag til kampagnen var at invitere Ms. Nguyen Thi Thu Hang, der er ansat af ADDA i Vietnam og John Wihallah, der er leder af Nado, en lokal landboforening i Tanzania, til Danmark for at fortælle om det unikke samarbejde, der er iværksat i ADDAs nye Danidastøttede projekt i Njombe i det sydlige Tanzania. Her bruges nemlig den ekspertise i uddannelse af lokale trænere (TOT) og markskoleundervisning (FFS), der er opbygget i Vietnam på landbrugsskolen Xuan Mai og hos ADDAs ansatte til at forbedre de afrikanske bønders dyrkningsmetoder.

Åbent hus hos ADDA
D. 26.9 var der åbent hus på ADDAs kontor på Vodroffsvej 21A, hvor mange kiggede ind for at høre mere om ADDA.

Under besøget præsenterede Hang og John ved tre vellykkede arrangementer arbejdsmetoderne og de indhøstede erfaringer, der har været så succesfulde i Vietnam og som også tegner godt i Tanzania. Som John udtrykte det: trekanten Danmark – Vietnam – Tanzania tegner til at blive en succes, der på længere sigt vil kunne forbedre livsvilkårene for mange fattige afrikanske bønder.

Inspektion af en æbleplantage
Hang og John fik også tid til at se sig omkring både i København og på Djursland, her i Landbohøjskolens Pomet med Karin fra bestyrelsen.

Det største arrangement, d. 25.9. i København, kom i stand som et spændende og inspirerende samarbejde mellem ADDA, Dansk Vietnamesisk Forening og DANTAN hvor de tre foreninger præsenterede deres forskellige projekter. Præsentationerne og de mange engagerede spørgsmål efterfølgende gav stof til eftertanke og til nye ideer hos både deltagere og arrangører.

Læs mere om arrangementerne, se Hang og Johns indlæg og se billeder på: Davinfo.dk

Til nyhedsoversigten

Nyhedsbrev
Hold dig orienteret om ADDA's tiltag!
Column
Column
Column
Column
Column
Column