Den historiske baggrund bag landbrugsskolen i Cambodia
Cambodia er præget af den omfattende borgerkrig i 70'erne, samt den efterfølgende besættelse fra Vietnam. Det har ikke alene medført at millioner af mennesker, fortrinsvis mænd, blev dræbt, men også at al infrastruktur blev ødelagt, at al handel med udlandet gik i stå, og ikke mindst at alle mennesker i Cambodia er blevet efterladt med høj grad af mistillid og indestængt vrede. Genopbygningen af Cambodia er en meget lang proces, som slet ikke er færdig endnu. Ikke overraskende kommer udviklingen af landområderne sidst i denne proces.
Cambodia havde ifølge en folketælling i 1998 en befolkning på 11.4 mill. indbyggere, som vurderes til at være mere end 13 mill. indbyggere i dag og med en vækst på 2,6 % pr. år. Landbrug er den væsentligste beskæftigelse for flertallet af Cambodias befolkning, hvoraf ca. 85 % bor på landet. Landbrugssektoren bidrager med 44% af nationalproduktet og ca. 75 % af den samlede eksport. I løbet af de sidste 5 år (1997-2002) har der været en relativt langsom vækst i BNP på 1,6 %. En stor del af den samlede økonomi har rod i landbrugsproduktionen, og den manglende vækst i landbrugssektoren har da også væsentlig indflydelse på den nationalt set dårlige vækst. Landbrugssektoren har altså afgørende indflydelse på den samlede vækst. Gennemsnitstørrelsen af landbrug er omkring 1 ha og gennemsnitsudbyttet i ris ca 1.5 t/ha. I følge FAO er Cambodia målt i "Human Development Index" (1996) nummer 156 af 174 lande i verden. I 1997 anslog World Banks poverty profile af Cambodia, at mellem 35 og 40 % af medlemmer af husholdninger lever under et fattigdomsniveau.. Kvinder er i dag overhoved for 25 % af husholdningerne, hvilket aktualiserer at der i bistandsprojekter tages særlige hensyn til kvinders adgang til uddannelse og ressourcer.
Landbrugssektoren er overvejende subsistenslandbrug, med betydeligt potentiale for produktionsforøgelse. Efter borgerkrigens endelige afslutning i 1998, hvor CPP og FUNCINPEC (politiske partier) indgik en regeringskoalition og de sidste Khmer Rouge enheder gik over til regeringen, er der for første gang i mere end 30 år ikke krigslignende tilstande i nogen dele af landet./p>
På trods af omfattende donorbistand til den cambodianske landbrugssektor siden 1992 står sektoren med en række væsentlige problemer, der skal løses før det fulde potentiale for landbrugsudvikling kan udnyttes. Problemerne er blandt andet:
- Få ressourcer ledige til at investere i produktionsforbedrende foranstaltninger.
- Få investeringer i forarbejdning og forædling.
- En svag regeringsadministration, der for nuværende har få ressource til rådighed til at præge udviklingen gennem forskning, udviklingsarbejde og rådgivning.
- Sæsonbestemt mangel på arbejdskraft
- Det landbrugsfaglige vidensniveau er lavt.
- Teknologioverførsel, der kunne forøge landbrugsproduktionen er langsom, da landbefolkningen efter de sidste 30 års skiftende styre og borgerkrig er skeptisk overfor nye innovationer og anbefalinger fra autoriteter.
- Ingen lovgivning og tilfældig håndhævelse af lovgivning omkring ejendomsrettigheder til jord,
- Nedslidt eller ikke-eksisterende infrastruktur skaber problemer for transport og markedsføring af landbrugsprodukter og input til landbruget.
- Uddannelsesniveauet blandt landbefolkningen er lavt. 30-50 % analfabetisme.
- Kun få studerende på PNSA (landbrugsskolen i Phnom Penh) kommer fra provinserne, og stort ingen piger får en højere uddannelse indenfor landbrug.
- Legal og illegal afskovning medfører erosion og lokale oversvømmelser.
- Det landbrugsfaglige vidensniveau er lavt.
Læs mere om Cambodia landbrugsskole:
Relateret information:
