Strategi for ADDA 2010 til 2015
Mission
Det er ADDA’s mission at igangsætte en bæredygtig landbrugsudvikling i udviklingslande.
Vision
Det er ADDA's vision at:
- igangsætte landbrugsudvikling gennem viden, der hjælper fattige bønder, øger indkomsten og forbedrer levevilkårene i landbefolkningen
- fremme ligestilling køn og folkeslag imellem
- virke professionelt og folkeligt
- udnytte ADDAs landbrugsfaglige kapacitet og evne til at skabe resultater
- være den førende U-lands NGO på det landbrugsfaglige område i Danmark
Kernekompetencer
ADDA's kernekompetencer bygger på et højt landbrugsfagligt niveau med fokus på udvikling af miljømæssig og økonomisk bæredygtigt landbrug vha:
- Vidensformidling og undervisning
- Kapacitetsopbygning i modtagerorganisationerne og modtagerlandene
- Deltagerorienterede udviklingsmetoder, såsom Farmer Field Schools og selvhjælpsgrupper
- Fremme opbygning af civilsamfund og netværksdannelse
- Styrke kvindernes indflydelse i lokalsamfundene (Women impowerment)
- Effektiv ressourceudnyttelse i projektimplementeringen
- Et solidt netværk i samarbejdslandene
- Økonomisk styringsmodel så misbrug undgås
- Bestyrelsens engagement og vedholdenhed
- Hurtig tilpasningsevne i kraft af fleksibel organisation
- Nybyggerånd
Principper for projekter
ADDA´s engagement i udviklingsprojekter bygger på principperne om:
- bæredygtighed - både økonomisk, miljømæssigt og ligestillingsmæssigt – projekterne har effekt efter vi er taget af sted.
- hjælp til selvhjælp
- Deltagernes incitament er at lære
- Deltagerne lærer at lære vha. deltagerorienteret tilgang
- Respekt for samarbejdspartnerne som bør være den implementerende enhed
- Styrke kvindernes rolle i samfundet ”Gender sensitive”
- Anerkendende tilgang til andre folkeslag
- Arbejde uafhængig af partipolitik
Mål for de næste 5 år
Bestyrelsen for ADDA har sat sig følgende mål for de næste fem år:
- ADDA udvider sit virkeområde i Sydøstasien til specifikt også at arbejde i Laos og Nepal
- ADDA har fået godkendt yderligere et projekt i Tanzania. Der udbygges med nye projekter i Afrika, efterhånden som ADDA får udvidet sit erfaringsgrundlag og kontaktnet.
- Projektportefølje. Målet er to nye projekter i gennemsnit hvert år, hvilket også er et krav, hvis aktivitetsniveauet skal øges.
- Den folkelige forankring skal bygge på ca. 700 medlemmer i 2015, dvs. en tilgang på min. 50 nye medlemmer hvert år, samt forskellige informationsaktiviteter gennem presse, News & Views samt udstillinger og møder m.m.
- Og så skal det fortsat være sjovt at være med i bestyrelsesarbejdet.
Geografisk fokus
ADDA´s indsats retter sig mod Sydøstasien og Afrika, hvor foreningen gennem sine velrenommerede landbrugsprojekter har et solidt fagligt fodfæste og netværk til lokale NGO´ere og statsadministrationen, kendskab til landbrugsforhold og kultur, og hvor ADDA kan nyttiggøre sine kompetencer indenfor landbrug.
Foreningen
ADDA er en interessant og spændende forening at være medlem af, fordi foreningen opnår konkrete resultater til gavn for samarbejdspartnerne. Foreningen er fleksibel og giver plads til at medlemmerne engagerer sig. Medlemskredsen afspejler foreningens tætte tilknytning til netværk på alle niveauer inden for det danske landbrug. Bestyrelsen arbejder professionelt og bredt orienteret indenfor alle aspekter af landbrugsudvikling.
Oplysning i Danmark og u-lande
Gennem udstillinger, artikler og nyhedsbreve, debatmøder, forenings- og skoleaktiviteter m.m. arbejder ADDA aktivt på at oplyse den danske befolkning om forholdene i samarbejdslandene og om de konkrete tiltag som foreningen tager for at forbedre levestandarden for landbefolkningen.
Samarbejde med andre NGO´ere - danske og internationale
ADDA ønsker at udvide kredsen af samarbejdsrelationer med andre NGO´ere, når ADDA´s kernekompetencer kan spille en konstruktiv rolle i samspil med andre organisationers kernekompetencer.
Sekretariatet
ADDA har et velfungerende sekretariat med kvalificerede medarbejdere, hvis kerneopgave er at servicere bestyrelse og projektledere/landeledere, donorer m.v. i henhold til gældende lovgivning og ADDAs målsætning. ADDA har et projektudviklingskontor i København. Endvidere er en væsentlig opgave at udvikle nye projekter i samarbejde med samarbejdspartnere i målområderne i henhold til ADDA`s mål i den pågældende strategiperiode.
Udarbejdet ved strategimøde d.6. marts 2010. Godkendt ved bestyrelsesmødet i ADDA d. 19. maj 2010. Ref. Bdp







